Happy B-day Daddy Cool!

Seks lys for seks årtier!

I går var det fars fødselsdag, hurra, hurra hurraaaaaaaaa ………..!

Da jeg var barn, vidste jeg, at man var gammel, når man blev 60. I dag ved jeg, at man kun er så gammel, som man gør sig til. Hvad der står på fødselsattesten, er irrelevant og overvurderet.

I dag bliver min far, ét af de mennesker jeg respekterer og beundrer mest i denne verden, 60 år.

Jeg kender ingen med så meget tålmodighed som min far. Nogle gange tænker jeg: Bliver du ikke snart sindssyg?!

Jeg ligner ham meget, altså min far. Jeg har bare en tålmodighed på størrelse med en ti’er og har tendens til storhedsvanvid. Og lige meget hvor højt jeg flyver, og hvor lang ude jeg er, er min far god til alt få mig solidt ned på jorden igen.

En af de ting jeg beundrer mest ved min far, er hans evne til at fortælle historier.

 Altså ikke eventyr, men historie fra og til den virkelig verden. Om alt lige fra et underligt spillejob til hvem af mine forældre, der fandt på, af jeg skulle hedde Laura.

Og jeg ved, jeg ikke er den eneste, der nyder at høre på hans mange historier.

Min Trommesang ….

Jeg har altid elsket musik, og når det var min far, der puttede mig, da jeg var barn, sang han altid ¨Min trommesang¨.
Jeg er faktisk ikke klar over, om det er en sang, han skrev til mig, eller om det bare var en almindelig sang, han havde fundet på.

Men for mig er det vores sang. I dag kan jeg desværre kun huske omkvædet og lidt af første vers.
 

Høje tindinger og rockmusik.

Min far har en masse kabler, da han kan noget med lyd og lys, og en af de ting jeg elskede allermest, da jeg var barn, var at sidde ved min fars arbejdsværelse og tørre ledninger af, mens han ordnende kontorhalløj og gned sig i panden, når han ikke kunne finde det papir, han lige havde lagt fra sig.

 At rense kabler forgik sådan: Der var en stor kuffert med kabler i alle regnbuens farver. Jeg tog køkkenrullen, og satte mig på gulvet midt i det hele og tørrede så alle kablerne af. - Jeg husker det som en fest!

Min far er min far, og det er jeg ret så glad for!

Rumph ….

// Laura Hougaard